Gå til hovedindhold
Hjem

Top menu

  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice

Main navigation

  • Grupperne i divisionen
    • Informationer om grupperne i Sydhav division
    • Aztekerne Holeby
    • Maribo spejderne
    • Nakskov spejderne
    • Nykøbing F spejderne
    • Nørre Alslev spejderne
    • Sakskøbing spejderne
    • Storstrøm spejderne
    • Søllestedspejderne
  • Divisionen
    • Om Sydhav divisionen
    • Divisionsledelsen
    • Divisionsrådsmøde
    • Ledersamlinger
    • Udviklingsplan
    • Divisionens hytte - Kråruplund
  • Divisions arrangementer
    • Mirko-minidag
    • Olandiske lege
    • Tropsdøgnet
    • Sydhavs campen
    • Vipporetten
    • Andre arrangementer
  • Kalender
  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice
Startdato 23. apr 2023

Sct. Georgsdag

Den 23. april fejrer spejdere verden over Spejderdagen

Historien om Sankt Georg begynder for mange hundrede år siden. Georg var søn af en officer i den romerske hær, og som sin far blev også Georg soldat, så snart han var gammel nok. Han var en dygtig kriger og blev hurtigt forfremmet.

En dag på vej hjem kom han til den lille by Silene. I Silene havde der længe boet en drage i en sø uden for byen. Dragen var en plage for indbyggerne og for at holde sig gode venner med den, gav de den hver dag et får at spise. Da der ikke var flere får, måtte indbyggerne begynde at ofre deres egne børn – efter lodtrækning.

Da loddet faldt på kongens datter, blev kongen ude af sig selv af sorg, og han tilbød indbyggerne alt sit sølv og guld og det halve kongerige, hvis bare hans datter måtte slippe. Men indbyggerne ønskede ikke at tage imod tilbuddet, og prinsessen blev sendt ud til dragen, klædt som brud.

I det samme kom Georg forbi. Prinsessen så ham og råbte, at han skulle skynde sig i sikkerhed, men Georg red nærmere og spurgte, hvorfor hun stod der.

Før hun havde nået at svare, rejste dragen sit vældige hoved fra søen. Georg løftede sin lanse og red mod dragen. Dragen vendte sig mod ham og blottede sine spidse tænder, men Georg red uforfærdet videre, og han borede lansen dybt ind i dragens hals. Dragen styrtede til jorden og var død.

Indbyggerne i Silene hyldede Georg som en helt, og kongen sagde, at han måtte få, lige hvad han bad om. Men Georg svarede, at det er en ridders pligt – som det er enhvers pligt – at hjælpe, hvor der er brug for det uden at forvente belønning til gengæld.

Selvom Georg var en helt, blev han forfulgt på grund af sin kristne tro, og den 23. april år 303 blev han henrettet.

Efter sin død blev han gjort til helgen, og på hans dødsdag – den 23. april – mindes vi hans tapperhed og vilje til at hjælpe andre.

https://dds.dk/artikel/sagnet-om-sankt-georg

Følg med på Facebook

Følg Spejder på FacebookFølg DDS på Facebook

Praktisk information

Startdato
23. apr 2023
Sted
Sydhav Division, Krårupvej 31, 4990 Sakskøbing
Tilmelding starter
10. nov 2022 12:50
Tilmelding lukker
23. apr 2023 21:59
Tilmeld arrangement

Kontakt

Sydhav Division
Krårupvej 31
4990 Sakskøbing
Danmark

30 27 27 26
Beske94@live.dk

Følg os på

Læs vores cookiepolitik her

En del af

Det Danske Spejderkorps logo