Her uploades Sydhav divisionens udviklingsplaner.
DIVISIONEN
Ledelsen i Sydhav Division har som mål at styrke kendskabet mellem divisionens grupper for at fremme samarbejde på tværs af enheder. Dette initiativ skal understøtte mulighed for fælles projekter og gøre det lettere at anvende ledere fra andre grupper som gæsteinstruktører.
Ledersamlinger organiseres og tilpasses i henhold til gruppers behov, med det formål at øge motivationen for deltagelse blandt ledere. Der planlægges årlige samlinger, hvor eksterne foredragsholdere bidrager med relevante indlæg.
Hvert andet år afholdes der en fælles lederdag for divisionens ledere, hvilket ikke vil ske samme år som Scout Camp. Dette skal styrke netværket og samarbejdet mellem ledere.
Divisionsledelsen opretholder anvendelsen af "Veninde bogen", da dette værktøj giver ledelsen et overblik over gruppers udvikling og status.
Der arbejdes desuden på at etablere et uddannelsesmarked fra DDS på Lolland Falster, for at motivere flere ledere til at deltage i kurser inden for DDS.
Udviklingsplan for Kråruplund.
Indsatsen fokuserer på at øge kendskabet til Kråruplund via PR-initiativer i relevante organisationer og publikationer. Det er væsentligt at sikre bred reklame, da mange lokale på Lolland Falster mangler kendskab til Kråruplund.
Der tilstræbes en udvidelse af udvalgtes medlemmer, idet udvalget igennem længere tid har bestået af de samme personer. Målet er at fremme en naturlig overgang til nye medlemmer.
Endelig planlægges opførelsen af en ny shelter på Kråruplund for at forbedre faciliteterne.
Divisionsledelsen undersøger, om spejder kontingentbetalingen til Kråruplund kan afskaffes.
Hvis det ikke er muligt, kontakter divisionsledelsen Det Danske Spejderkorps for at få rådgivning om, hvordan lejrpladsleje kan formuleres under den nuværende betalingsordning, så der ikke er nogen tvivl om udbetaling for denne fra kommunerne.